Foredrag & Topbrag i Næstved Bordtennis – Søndag d. 5. oktober 2025

Inden et af årets helt store opgør mellem Næstved og Herlev – finalisterne fra sidste sæson – kan vi præsentere et helt særligt indslag:
Et eksklusivt foredrag med Lars Jørgensen, tidligere landsholdsstjerne på det danske herrelandshold i håndbold og mangeårig assisterende træner for kvindelandsholdet.

Lars er kendt som en stærk og humoristisk personlighed, og han tager os med på en medrivende rejse gennem sin karriere:
✅ Historier fra livet på og uden for banen
✅ Skarpe pointer om ledelse, talentudvikling og motivation
✅ Masser af grin – og stof til eftertanke

Vidste du, at bordtennis faktisk er en fast del af håndboldlandsholdets afslapning mellem kampe til større stævner? Der går rygter om, at spillerne har deres helt egen interne turnering – måske Lars løfter sløret for, hvem der egentlig er bedst med battet?

Efter foredraget byder vi på frokost, inden dagens kulmination:
Næstved vs. Herlev – et vaskeægte topbrag i bordtennisligaen!


Dagens program

10.45 – Ankomst og parkering
11.00 – Foredrag med Lars Jørgensen
12.00 – Frokost og hyggeligt samvær (Smørrebrød)
13.00 – Kampstart: Næstved vs. Herlev

🎟️ Billetter til foredrag inkl. frokost: 200 kr. – køb dem her – først til mølle, begrænset antal.