2. Division: Næstved Bordtennis 2- Herlev 2 8-6
Vi er superglade for oprykningen til 2. division, for det er et passende niveau for vores andethold efter de flestes mening. For 4-5 år siden kunne vores andethold have vundet bronze i den bedste liga, hvis vi måtte stille med to hold, for med spillere som Li Moding, Andreas Dilling og Chang-Hong, toppede vi 1. division flere år i træk uden mulighed for oprykning.
Men sådan er det ikke mere, for vi har en ny model, hvor vi bruger en kombination af lokale spillere med lidt hjælp fra oversiddere fra førsteholdet.
I sæsonpremieren mod Herlev 2 var Charlie Carlsson med for Næstved 2, og han svigtede ikke og vandt alle tre singler, men det var også forventet, for han er en vigtig førsteholdsspiller.
Kenneth Nielsen er sandsynligvis Herlev 2’s stærkeste spiller, så Lars Hauths 3-1 sejr var imponerende. Jeppe og Lars vandt begge 2 ud af 3, og Raif vandt en vigtig sejr mod Jesper Hestbek, så fedt at alle på holdet bidrog til en imponerende sejr.
Jeg noterede mig også, at vi tabte begge doubler med 3-0, så sportschefen må lige evaluere den del.