Bordtennisligaen 2023/24

Førsteholdstruppen 2023/24

Michal Obeslo: 34-årig tidligere tjekkisk landsholdsspiller, der var førstesingle på vores guldhold i sidste sæson. “Obe” har rigtig mange sejre mod spillere fra top 100 på verdensranglisten, og er en fantastisk atlet med hurtige fødder, og hurtig i tanke og handling.

Statistik for Næstved BTK: 1 x Guld

Evgenij Prischepa: 38-årig ukrainsk landsholdsspiller, som ved det netop afviklede Europamesterskab for hold besejrede verdensranglistens nr. 48 Can Akkuzu fra Frankrig. Prischepa er sandsynligvis den stærkeste spiller i ligaen i denne sæson.

Tomas Koldas: 22-årigt tjekkisk talent, som er en del af det tjekkiske landsholds bruttotrup. Efter to år på akademiet i Næstved BTK, hvor han tog en finansøkonom uddannelse, fik han lyst til at prøve noget andet i sidste sæson, hvor han som førstesingle sikrede sin klub i Luxembourg pokaltitlen. Men gammel kærlighed ruster aldrig, og Tomas og Næstved BTK blev enige om at lave en to-årig aftale.

Statistik for Næstved BTK: 1 x Guld, 1 x Sølv

Charlie Carlsson: 19-årig svensk kæmpetalent, som blev nr. 3 i Sweden Tour Halmstad Masters i Herreelite for få uger siden, og derudover tog han titlen i U20 Elite. Charlies talent er så stort, at jeg ikke bliver overrasket, hvis han bliver udtaget til at repræsentere Sverige ved åbne stævner i denne sæson. Carlsson læser spillet godt, og tager bolden tidligt.

Andreas Törnkvist: 34-årig tidligere svensk landsholdsspiller, der har store meriter fra den svenske og franske liga. Efter en lang pause på 4-5 år pga skader spiller Törnkvist nu sin fjerde sæson i Næstved Bordtennis, hvor han var med på guldholdet i sidste sæsons finaler. Andreas er en fighter, og har gode server og hurtige fødder.

Statistik for Næstved BTK: 1 x Guld, 1 x Sølv

Aaron Wilson: 25-årig landsholdsspiller fra Trinidad og Tobago, der skal spille en blanding af første- og andethold. Aaron er ny i klubben, og skal foreløbig være her til december.

Jeppe Spottog: 25-årig spillende sportschef.

Jeppe skal som Aaron også spille på andetholdet, men kan risikere at dukke op i opstillingen på førsteholdet, da han har trænet en del.

Statistik for Næstved BTK: 2 x Guld og 1 x Sølv som sportschef og coach.

Holdledere og kontaktpersoner:
Jeppe Spottog, Sportschef / Director of sport
Tlf: 31690482 / Email: js@naestved-bordtennis.dk

 

Obeslo
Prischepa

Team Næstved Sponsor: