Bordtennisklubben startede i 1982 med spil på Lundebakkeskolen i Holme Olstrup. Klubben var dengang en motionsklub med hyggen og kammeratskabet i fokus. Klubben talte 45 medlemmer.

Siden dengang har klubben udviklet sig og særligt inden for de seneste år, er det gået stærkt. Medlemstallet er fordoblet og klubbens hold har spillet sig op gennem rækkerne, fra serie spil til den øverste række Stigadivisionen.

Klubben er for alle uanset niveau og hyggen og det kammeratlige fællesskab er fortsat en del af klubbens værdier. Vi spiller i dag i en specialbygget hal kun til bordtennis. Her står otte borde permanent på professionelt rødt bordtennisgulv og i det rette lys. Der er højt til loftet og mulighed for specialtræning med en bordtennisrobot mm. Alt sammen er det ideelle forhold til at spille verdens hurtigste spil.

Klubben blev i 2014 kåret som Årets Idrætsklub i Næstved Kommune.

Bliv en del af fællesskabet og meld dig ind i Næstved Bordtennis

Team Næstved Sponsor: