2. division pulje 1: Næstved Bordtennis 2 – Roskilde 2 8-4
De seneste års mestre fra Næstved og Roskilde spillede et brag af en kamp i Bordtennisligaen i går aftes, som man kan læse om andetsteds.
Men hvad vi ikke helt kunne gennemføre i går, lykkedes for vores andethold i dag, da vi kunne vende tilbage fra en lang tur til Helsingør med points i bagagen efter en velfortjent 8-4 sejr mod Roskildes andethold.
Charlie Carlsson vandt 3 singler med 9-0 i sætscore samt doublen med Jeppe Spottog. Specielt kampen mod stærke Elliot Lundqvist understregede Charles’ nuværende styrke, og vores allesammens gode ven Ibrahim Ansari var igen til rådighed. ”The Chopper”, som Andreas Törnkvist respektfuldt kaldte ham sidste år efter en stærk præstation for førsteholdet, vandt 2 ud af 3 singler, mens Raif Rustemovski ikke kom på tavlen i denne kamp.
Jeppe var bagud med 0-2 og 5-8 til unge Jacob Petersen, som spillede for os så sent som i sidste sæson, og Jeppe måtte hive noget ekstra frem for at kunne vende kampen til sejr. Jacob er gået rigtig meget frem, og jeg håber han og tvillingebroderen Simon en skønne dag vender tilbage til ”folden”. Jeppe har trænet mere end han plejer i denne sæson, hvilket blev understreget af hans sejr mod Emil Madsen for førsteholdet for nogle uger siden. Ja, Emil vandt faktisk i dag over Herlevs Emil Cöster i Bordtennisligaen, så det understreger at Jeppe er stærk i år. Dermed blev det til 2 singler ud af 2 til sportschefen plus en double med Charlie, som er en ”cheat code” i 2. division.
Vi fører rækken med maksimumpoints, og med en stærk trup, som også inkluderer Lars Hauth, og muligheden for at rotere spillere fra førsteholdet, skal sæsonmålet måske ændres til oprykning?
Charlie 12/12 for sæsonen, Ibrahim 6/7, Lars 6/9, Jeppe 4/5, Raif 1/9.