5-4 sejr på udebane i Hørning efter “Golden Set”, og med brug af flere reserver for begge hold!

Næstved vandt i ”Golden Set” på udebane i Hørning, i en holdkamp hvor begge hold måtte spille med flere reserver.

Hørning imponerede i første halvdel af sæsonen, kaldet Grundspil 1, og sejren over sølvvinderne fra 2022/2023 fra B 75 må være højdepunktet for de sympatiske østjyder. Det var fuldt fortjent de kvalificerede sig til Grundspil 2, men i dagens kamp var begge hold ramt af mange afbud, blandt andet på grund af sammenfald med den svenske turnering, så de to holdkort så en del anderledes ud end de ellers kunne have gjort.

Anders Eriksson og Tomas Koldas, der er faste førsteholdsspillere, vandt deres kampe i første parkryds for Næstved, og selvom reserverne Lars Hauth og Ibrahim Ansari gjorde det supergodt i andet parkryds, blev det ikke til sejre, selvom begge Hauths kampe endte i afgørende sæt.

Dermed endte kampen i ”Golden Set”, hvor Tomas kunne sikre de to points til Næstved efter 11-7 over Emil Madsen, men der var også et fortjent point til Hørning.

Vi ligger stadig på en solid andenplads i tabellen, og søndag den 23. Februar tager vi mod B 75 fra Hirtshals i Mærk Næstved Hallen, hvor vi håber på den sædvanlige solide opbakning fra vores store hjemmepublikum.

Sæsonmålet er at vinde det danske mesterskab for 3. gang, og det mistede point i dag ændrer ikke noget ved det.

Ibrahim Ansari
Anders Eriksson
Team Næstved Sponsor: