Næstved Bordtennis tilbyder hver Tirsdag mellem kl 11-12.30 ældre og handicap bordtennis med opstart i uge 37.
Dog holder vi ekstraordinært åbent hus Mandag d. 13 september kl. 11 hvor du kan prøve kræfter med sporten og få en kop frisk kaffe.
Vi har parkering lige ved døren, ingen trapper og tilbyder ældrevenlige faciliteter.
Som ældre kan det være svært at finde en sport eller motionsform der passer til skavankerne.
Bordtennis er en sportsgren alle kan dyrke hele livet, og bordtennis har påvist at bla. patienter ramt med Parkinson har stor gavn af sporten, kom og tag del i en bordtennisgruppe hvor der tilbydes sjov, samvær, læring og bordtennis.
Der er altid kaffe på kanden, og vil du motionere mere har du mulighed for fitness på egen hånd.
“Bordtennis er en fantastisk idræt, hvis man har lidt skavanker, belastninger eller skader fra gamle dage. Der er ingen kropskontakt eller stor fysisk belastning.”
Bordtennis er naturligvis på dagsordenen, men deltagerne kommer lige så meget for hyggen, og få en sludder over en kop kaffe.
Alle er velkomne, og har du andre skvanker fysisk eller mentalt er det ingen hindring. Hos os er der plads til alle…
Lidt om instruktøren:
Navn: Mai Pedersen
Telefon: 53705147 (alle dage efter kl. 12)
Jeg er 33 år og uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet med både ældre, patienter med udfordringer både mentalt men også fysisk, samt børn og unge.
Jeg har en bred erfaring inden for dette feltet.
Jeg har en uddannelse som kognitiv coach og har en behandler uddannelse indenfor sygeplejefaget.
Jeg har spillet bordtennis i samlet 11 år, og var på kvindesiden været med til at sætte Næstved Bordtennis på landkortet med vores Damedivisions hold, derudover har jeg været med til at sætte fokus på Damebordtennis i nationalt sammenhæng, ved bl.a. at være deltagende i dialogmøder omkring udviklingen af Damebordtennis i Danmark.
Selve træningen, vil tage udgangspunkt i leg og læring, i forhold til spillet, samt samvær.
Jeg vil sørge for at det er hyggeligt at deltage og at alle kan deltage, uanset niveau.
Man skal deltage i hyggen/spillet på lige vilkår, og det handler om at have det sjovt, samt at lære bordtennis.