Afbud gjorde det svært for Næstved Bordtennis’ damehold i 1. division.
Et afbud varslet for længe siden af Mai Pedersen og en rygskade til Katcha Engel Petersen satte Pia Skov og Anette S. Asmussen i en ærgerlig situation.
I første kamp mod Fredensborg / Espergærde 1 endte med et 4-6 nederlag, hvor Anette og Pia vandt to singler hver, mens Katcha måtte opgive at spille.
I søndagens anden kamp blev det til et 3-7 nederlag til topholdet Ballerup 1, som stillede med et stærkt hold. Virkelig flot af Anette og Pia at kunne vinde to singler, og det lover godt for de kommende kampe, hvor Mai er tilbage.
Næste kamp er søndag den 25/11 på hjemmebane i Mærk Næstved Hallen mod Sisu/MBK – BTK Viby 2, så mød op for at støtte dameholdet.