Anders Eriksson fik topresultat i Sweden Stars (Safir)

Anders Eriksson viste formen er perfekt, Charlie og Tomas spillede godt i TTStar i Prag, og 2. holdet stiller uhyggelig stærkt i morgen i oprykningskampene til 1. division!

113 spillere var tilmeldt Sweden Stars International Safir 2025, og finalen kom til at stå mellem de to topseedede klubkammerater fra Söderhamn, Viktor Brodd og Anders Eriksson. Anders havde undervejs haft lidt problemer mod henholdsvis et norsk og et fransk talent, men i finalen mod Brodd viste de to topspillere klassen, selvom Anders måtte overlade øverste trin på præmieskamlen til Brodd efter 2-3 i sæt.

De svenske mesterskaber bliver afviklet om en uges tid, og det bliver spændende at følge Anders, Charlie og David, der alle er seedet i det stærke selskab.Truls Möregårdh og Anton Källberg er topseedet i herrerækken, og Anders er seedet 7, Charlie 11 og David 21, hvor det dog skal bemærkes, at der er stor kritik af det svenske ratingsystem af eksperter i bordtenniskredse. I herredouble er Anders topseedet med Anton Källberg, og han er også semifinaleseedet i mixed double.

Charlie Carlsson spillede to fine turneringer i TTStar i Prag i denne uge, og i går var resultatet en flot semifinaleplads efter sejre over blandt andet Daniel Lindsö og Johan Barius. Der spilles både en morgen- og en aftenturnering over to dage, så Tomas Koldas vandt som tidligere nævnt TTStar tidligere på ugen, og det blev også til sejr i “Mini TTStar” for spillere fra årgang 2000 og yngre. Tomas spillede morgenturneringerne, og Charlie spillede om aftenen, så begge fik spillet en masse kampe med gode resultater til følge, og de tjente også gode præmiepenge.

Men vores andethold, som spiller oprykningskampe til 1. division, tager til Esbjerg i morgen lørdag for at spille mod Herlev 2 og Esbjerg 1, og de fortjener også et par ord på vejen. De har gjort det sindssygt godt i denne sæson, selvom det kan blive svært at sikre oprykning, men holdet der skal forsøge at sikre pointene lørdag er Charlie Carlsson, David Björkryd, Ibrahim Ansari og Michael Steinmejer.

Og til sidst, jeg håber vi ses i Mærk Næstved Hallen til kampen i Bordtennisligaen på søndag kl. 14.00 mod B 75. Holdet er allerede offentliggjort, og det er Anders Eriksson, Michal Obeslo, Charlie Carlsson og David Björkryd.

David Björkryd (foto: Patrick Dufreche)
Charlie Carlsson (foto: Patrick Dufreche)
Team Næstved Sponsor: