Bordtennisligaen: Næstved Bordtennis – Hillerød 5-0

I den sidste kamp i Bordtennisligaen før nytår vandt Næstved Bordtennis 5-0 over Hillerød

Vi har dog stadig et hængeparti med B 75, men det ser p.t ud til den kamp bliver lagt i starten af januar.

Hampus Söderlund har et skræmmende højt niveau i øjeblikket, og er lige nu den bedste spiller i ligaen. 2 x 3-0 i første parkryds over Hugo Törngren og Patrick Skarslund, blev det til, og Tomas Koldas fik revanche for et nederlag i den svenske turnering til unge Skarslund, der er blevet god i denne sæson. I dag var Tomas var hurtigere og mere konsekvent og vandt 3-0.

I andet parkyds vandt Magnus Månsson 3-0 over reserven Carl Køngerskov, mens Radim Bako besejrede Jacob Peterson 3-1.

Vi er “on track” til målet for denne sæson, hvor vi går efter guldet. Efter nytår støder Nikita Yarushin til i slutspillet, men han er ikke spilleberettiget mod B 75, da denne kamp er en udsat kamp fra grundspillet.

Nikita Yarushin
Hampus Söderlund
Team Næstved Sponsor: