19-årige Charlie Carlsson har forlænget aftalen med Næstved Bordtennis efter en rigtig god første sæson.
Charlie imponerede fra “day one”, og ligeså vigtigt, så imponerede han også med sin indstilling og personlighed, og han blev hurtigt en publikumsfavorit.
Charlie har i denne sæson besejret spillere som Allan Bentsen, Simon Arvidsson og flere andre i Sverige på højeste niveau, og selvom “Charles” har leveret præstationer på højt niveau, så skal der også være plads til at unge spillere kan udvikle sig, og det er der hvor vi er stolte af vores tilgang.
Vi håber og tror, at vi kan hjælpe Charles med at tage et skridt op, og vi er superglade for forlængelsen.
Michal Obeslo og Tomas Koldas har allerede kontrakt for næste sæson, men der kommer flere nye spillere til, så “stay tuned!”