Alle klubbens hold under BordtennisDanmark Øst er kommet godt igang med turneringen.
ØstDanmarkSerien:
For det øverst rangerende hold i serierækkerne, spiller Næstved3, og man må sige at holdet ikke kunne få et bedre udgangspunkt for en sæsonstart end de har fået.
Holdet har spillet 2 holdkampe i denne uge, en kamp Onsdag og en kamp Torsdag, da der var lidt rod i turneringsrækken omkring antal hold, og mange hjemmekampe, der var årsag til det pressede program.
Første kamp var på udebane mod Trelleborg, hvor holdet stillede med Bo Spottog, Jacob Kofoed, Jakob Christophersen og Simon Petersen der skulle spille kamp for første gang i 7 måneder, efter en større knæoperation i Marts.
Vi vinder holdkampen 9-5 og får en stærk start mod et godt spillende Trelleborg hold.
Dagen efter skulle holdet i kamp igen, denne gang mod tabellens formodede tophold fra Hvidovre der har en stærk opstilling.
Til dagens kamp var Bo Spottog udskiftet til fordel for Evgenij Prischepa, der var fløjet ind samme dag da han skal spille for 1 holdet fredag aften. Evgenij er en fantastisk spiller der lige har slået nr 48 på verdensranglisten, og spillede lige op med Timo Boll ved sidste WTT, så det må siges at være en forstærkning man kunne både se og mærke.
Selvom holdet blev forstærket var det alligevel en meget tæt holdkamp mod et godt spillende Hvidovrehold.
Evgenij Prischepa og Simon tager doublen og 3 singlesejre hver og sikrer dermed mindst uafgjort.
Jakob Christophersen var igen spilleren der vendte kampen og med en enkelt singlesejr vinder vi 8-6
Sikke et niveau Evgenij har, og sikke et comeback for Simon, der nu må siges at være spillet varm til 3 division på lørdag.
Serie2:
Holdet bestående af Alex Kynde, Brian Larsen, Michael Steinmajer og Jacob Christensen tog turen til Slagelse hvor sæsonens første kamp skulle spilles.
Det skulle vise sig at blive en meget tæt affære hvor marginaler skulle afgøre holdkampen, der længe lignede det skulle slutte 7-7, men i sidste kamp får holdet desværre et 2-3 nederlag, og taber holdkampen 6-8, men en positiv start på sæsonen.
Serie3:
Klubbens 2 serie 3 skulle spille samtidig på hjemmebane (sammen med Østserien) så der var fuld hus i hallen.
De fremmødte fik noget at juble over, da de 2 hold var storspillende og fejede al modstand af bordene.
Serie3A fik en fantastisk start på sæsonen med en 9-1 sejr over Brøndby, virkelig stærkt!
Serie3B holdet tog imod Haslev1, og det blev også til en storsejr på hele 8-2, også en virkelig stærk indsats.
Så kan man ikke forlange en bedre start på sæsonen!
Del...
- Click to share on Facebook (Opens in new window)
- Click to share on Twitter (Opens in new window)
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window)
- Click to share on Pinterest (Opens in new window)
- Click to share on WhatsApp (Opens in new window)
- Click to share on Tumblr (Opens in new window)
- Click to share on Pocket (Opens in new window)
- Click to share on Reddit (Opens in new window)
- Click to print (Opens in new window)
- Click to email a link to a friend (Opens in new window)