Da vi rykkede op i den bedste danske række (“Stigadivisionen” som den hed dengang) den 11/4 2015, bestod holdet af Jiang Chang-Hong, Jeppe Spottog og Nicolai Nordahl, og da de to sidstnævnte forventes at spille på 3. holdet i Østdanmarksserien, er der naturligvis store forventninger til holdet.
Når vi samtidig har fået tilgang af den 21-årige tidligere Roskildespiller Anton Christopher Jensen, der spillede 1. division i sidste sæson, og de to 13-årige stortalenter, Jacob og Simon Petersen, der rangerer som henholdsvis nr. 4 og 6 inden for deres aldersgruppe i Danmark, må målet være oprykning.
Bo Spottog, der stadig har meget højt niveau, Bjarni Hansen og flere andre, vil også få kampe i løbet af sæsonen.
Spillertruppen:
Jeppe Spottog, 22-årig tidligere dansk ungdomslandsspiller
Nicolai Nordahl, 24-årig spillende sportschef med masser af DT-erfaring.
Anton Christopher Jensen, 21 år. Ny i klubben efter at have spillet for Roskilde i 1. division i sidste sæson
Jacob Petersen, 13-årig stortalent, der p.t er rangeret som nr. 4 i Danmark i hans aldersgruppe
Simon Petersen, 13-årig stortalent, der p.t er rangeret som nr. 6 i Danmark i hans aldersgruppe
Bo Spottog, rutineret spiller med masser af erfaring fra de højeste DT-rækker.
Magnus Spottog, 19-årig tidligere ungdomslandsholdsspiller
Bjarni Hansen, rutineret spiller der også var en del af holdet sidste sæson.