Søndag den 25/5 kl. 13.00 spiller vi anden semifinale mod B 75 Hirtshals og en eventuel tredje og afgørende holdkamp spilles også i Mærk Næstved Hallen Mandag den 26/5 kl. 19.00.
Det er præcis 10 år siden Næstved Bordtennis og B 75 rykkede op i Stigadivisionen, som var det daværende navn for den bedste række i dansk bordtennis.
Home Olstrup BTK, hed vi dengang, og blandt spillerne fra dengang kan jeg nævne Jiang Chang Hong og Jeppe Spottog. Det 17-årige talent Jeppe Spottog, der spillede på det danske juniorlandshold, er nu blevet 27 år og er den eneste genganger fra dengang, men selvom Jeppe nu er spillende sportschef har han ikke planer om at sætte sig selv på holdkortet til semifinalerne 10 år senere, selvom han har et højt spillemæssigt niveau.
Ligaen er blevet meget stærkere siden 2015, selvom der stadig som dengang er stor forskel på top og bund, og vi skal kun tilbage til 2023 for at mindes et B 75 hold, der kun var et “golden set” fra at vinde DM guld på vores hjemmebane.
B 75’s hold i denne sæson er Mahmoud Helmy (2775), Gerasimos Chatzilygeroudis (2709), Johan Barius (2707), Tomasz Tomaszuk (2687), Jakub Kaucky (2651) og Andreas Andersen (2525).
Næstveds trup består af Anders Eriksson (2912), Michal Obeslo (2859), Yang Tzu-Yi (2825), Charlie Carlsson (2740), Tomas Koldas (2731) og David Björkryd (2664), og hvis man sammenligner ratingtal er vi favoritter, men det kommer ikke til at blive en sovepude, for holdet er supergodt forberedt.
Jeg håber alle møder op i Mærk Næstved Hallen for at støtte holdet, og der bliver gang i den med professionel DJ (sponseret af Scanseason), og samtidig har Thomas Petersen, Peder Sillesborg og Michael Steinmejer installeret et 3. kamera, der nu kan bruges under livestream. Kamera 3 viser hallen fra balkonen, og er dermed et supplement til de to andre kameraer.
Fredag den 23/5 kl. 19.00 spiller vi den første semifinale på udebane i Hirtshals, og link til livestream:
https://www.youtube.com/@B75_Simon (livestream starter normalt først tæt på kampstart).
Jeg håber vi ses i Mærk Næstved Hallen, men ellers gør brug af vores streaming tjeneste.
Kom så Næstved!




Del denne side...
- Click to share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Click to share on X (Opens in new window) X
- Click to share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Click to share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
- Click to share on WhatsApp (Opens in new window) WhatsApp
- Click to share on Tumblr (Opens in new window) Tumblr
- Click to share on Pocket (Opens in new window) Pocket
- Click to share on Reddit (Opens in new window) Reddit
- Click to print (Opens in new window) Print
- Click to email a link to a friend (Opens in new window) Email