Næstved Bordtennis har lavet aftale med den kun 18-årige sølvmedaljevinder ved DM i herresingle for sæsonen 2022/23.
Den danske mester i juniorsingle, Patrick Skarsholm, der samtidig fik sølv i herresingle ved DM, har skrevet kontrakt med Næstved Bordtennis.
Det 18-årige stortalent fra Greve, der de seneste mange år har repræsenteret Hillerød, har flere titler på CV’et end de tidligere nævnte, idet han i 2021 vandt World Table Tennis Youth Contender i Italien, og i Bordtennis Danmarks Youth Masters, der er afløseren for Top 12, blev han en suveræn mester i juniorrækken, der blev spillet 22-23/1 2022.
Patrick er et kæmpe talent, der har spillet i den bedste danske række for Hillerød i nogle år, så det er hensigten han skal spille rigtig meget for vores førstehold. Han vil samtidig også være en vigtig del af træningsmiljøet på akademiet, så vi er meget glade for denne aftale, og vi håber og forventer vi kan hjælpe ham i hans fortsatte udvikling.
Velkommen Patrick!!