Vores to sidste kampe i Grundspil 2 spilles i denne weekened.

Vi spiller sidste kamp i Grundspil 2 på hjemmebane i Mærk Næstved søndag den 3/4 kl. 12.00. Dagen før, lørdag den 2/4 kl. 12.00, spiller vi på udebane i Herlev.

Vi er nået til de sidste to kampe i “Grundspil 2”, hvor det bliver afgjort, hvem der ender blandt de fire bedste hold, som skal spille semifinaler og finaler om det danske mesterskab.
 
På søndag den 3/4 kl. 12.00 mødes de seneste 4 års to bedste hold i dansk bordtennis på vores hjemmebane i Mærk Næstved Hallen. Der har været mange dramaer undervejs, hvor jeg mindes golden set afgørelsen i den tredje og afgørende finale i sæsonen 2018/19, den covid-19 aflyste sæson i 2019/20 hvor vi lige havde besejret vores venner fra Roskilde med 5-2, samt naturligvis den endelige forløsning i sidste sæson, hvor vi sikrede os guldet efter 5-3 og 5-2 sejre.
 
Jeg vil opfordre alle til at møde op i hallen, så vi kan få den stemning spillerne fortjener, og hvor Magnus Spottog sørger for stadionpølser fra grillen.
 
Vi glæder os til at tage endnu en dyst med Michael Maze, Jens Lundquist, Allan Bentsen og Mikkel Hindersson, og selvom Roskilde og Næstved er sikre på at ende i top 4, er der en stor fordel i at blive nr. 1, som giver ekstra hjemmekampe m.m. i medaljespillet.
 
Inden hjemmekampen på søndag skal spillerne en tur til Herlev lørdag den 2/4 kl. 12.00. Herlev har et spændende hold med talentet Thor B. Christensen i spidsen, og derudover en solid trup med Angel Ayuoso, Jesper Hedlund, Henrik Johansson og Fredrik Cöster i truppen. Det bliver ikke let, men vi tror vi har holdet til at vinde den vanskelige udekamp, ligesom vi er optimistiske forud for hjemmekampen mod Roskilde om søndagen.
 
Hampus Söderlund. (Foto: SN.dk Per Christensen)
Team Næstved Sponsor: