12 points for 4 kampe efter 5-0 over Herlev i Bordtennisligaen
Vi havde ventet en meget tæt kamp mod Herlev, men vi spillede virkelig godt, og da Herlevs 1. single, Kasper Sternberg, ikke var med i dag, endte det med 15-0 i sæt efter de 5 kampe.
Vores unge hold bestod i dag af Hampus Söderlund (26 år), Malte Möregårdh (23), Tomas Koldas og Radim Bako (begge 19).
Vi har nu maksimumpoints efter 4 spillede kampe, hvor næste opgør bliver på hjemmebane mod Roskilde den 13. November i Mærk Næstved Hallen. Roskilde, som vi forventer bliver vores sværeste konkurrent til titlen, fik udsat begge deres planlagte kampe i denne weekend pga deres 1. single, Jens Lundkvist, fik konstateret Corona i sidste uge. Iflg. Bordtennisportalen bliver de udsatte kampe spillet den 24/12, heraf endda den ene kl. 19, men mon ikke dette er en fejl?
Efter de nyeste sundhedsmæssige restriktioner arbejder Bordtennis Danmark i disse timer på at finde en løsning på afvikling af holdkampe i Danmarksturneringen, så vi vil informere om dette når vi kender konsekvenserne, det skulle dog ikke forhindre spillerne i at spise en lækker lasagne sammen efter kampen som Mai & Katcha var så venlig at lave til holdet.