5-2 sejr over BB/KBTK i Bordtennisligaen

Vi vandt 5-2 over BB/KBTK i Bordtennisligaen, men det holdt hårdt!

Månssons skulderskade betød det ikke var muligt at finde en reserve, for der var samtidig kampe i 1. division i Silkeborg, hvor andetholdet var over alle bjerge, og et initiativ for at få dispensation for en 3. holdsspiller, til at få tilladelse til at spille 2 kampe samme dag, blev afvist, hvilket kun var et desperat forsøg for at finde en løsning.

Hampus Söderlund vandt begge kampe i 1. parkryds, mens Radim Bako måtte erkende veteranen, journalisten, webmasteren hos Bordtennis DK, Carsten Egeholt, stadig er en virkelig god spiller. Radim tabte 0-3 til Egeholt, men jeg husker også Carsten fik skovlen over vores tidligere så suveræne 1. mand, Ewout Oostwouder for et par år siden, så klasse fornægter sig ikke.

Tomas Koldas vandt begge kampe i 2. parkryds, så det blev heldigvis til 3 points, alt taget i betragtning.

Med restriktionerne i forhold til indrejse i Danmark, har vi flere stærke spillere der venter på at kunne spille for Næstved Bordtennis. Dette gælder Yiyi Zhang og Li Moding (Kina), men heldigvis er russiske Nikita Yarushin klar til at spille fra 1. Januar.

I morgen er modstanderen Herlev, hvor superfighteren (og servekanonen) Malte Möregårdh støder til holdet, og det er vist efterhånden et år siden Malte har tabt en kamp i Danmark, så vi håber det fortsætter….

Hampus Söderlund

Team Næstved Sponsor: