5-1 sejr i topopgøret mod Herlev!

5-1 sejr over Herlev

Topopgøret i Bordtennisligaen mellem de regerende mestre fra Næstved og Herlev endte med en på papiret sikker 5-1 sejr til hjemmeholdet.

I sidste runde havde Herlevs Fredrik Cöster matchbold mod Kim Nylander, men i stedet for 4-4 og ”Golden set”, endte det med et nederlag til Roskilde. Til kampen i går stillede Herlev med samme hold, men havde skiftet Cöster ud med Henrik ”Doctor” Johansson. Derfor tog vi ikke let på opgaven, og trods 2 x 3-0 sejre i første runde var sætcifrene meget tætte. Prischepa vandt over Thor, og Charlie Carlsson fik hjemmebanedebut i den bedste liga med sejr over Johansson.

Herlevs bedste spiller var Næstved-legenden Malte Möregårdh, og han har tydeligvis trænet bordtennis ved siden af fitness og spillede stærkt i hele holdkampen. Malte besejrede Tomas Koldas med 3-2, og viste Herlev har fået en stærk erstatning for Kim Nylander.

2-1 til Næstved, men det blev 3-1 da Andreas Törnkvist, som fik sæsondebut i Næstved, vandt 3-0 over Jesper Hedlund.

Undervejs i opgøret mente Herlev-lejren, at det ene bord ikke var i ”vater”, men kampens dommere Troels Ladefoged og Conny Damgaard havde udstyret med til at bekræfte bordet var helt horisontalt, og det var heldigvis ikke nødvendigt at måle tyngdekraften i hallen, eller øvrige forhold, så dommerne kunne lade kampen fortsætte.

Efter pausen fortsatte Malte med at imponere, men Prischepa fik hevet en 3-2 sejr hjem, og vi nærmede os holdsejren.

Ved siden af, på et bord der også var i vater, havde Thor fundet formen frem og lignede en vinder mod Tomas Koldas. Koldas kom dog stærkt igen, og kunne kæmpe sig til en 3-2 sejr.

For en sikkerheds skyld havde Charlie lukket og slukket med endnu en 3-0 sejr, men den nåede ikke at tælle, så 5-1 til Næstved Bordtennis efter en god og koncentreret indsats.

Søndag går det løs mod rekordmestrene fra domkirkebyen i Roskilde, så mød op kl. 12.00 for at støtte holdet.

Jeppe og Charlie
Jeppe og Charlie
Prischepa
Törna

Team Næstved Sponsor: