Årets Forening i Næstved 2023

Næstved Bordtennis fik idag ved foreningernes dag overrakt prisen som Årets Forening 2023.

Der var mødt en mindre gruppe op fra klubben, der i det gode vejr kunne glæde sig over prisen, der også blev ledsaget af en check på 10.000 kroner.
Prisen blev modtaget af Henrik Cortz og Søren Lund.

Vi er utrolig glade for denne pris, for ét er at være god til eliteidræt, noget andet er at kunne håndtere de forskellige behov, som dukker op i hverdagen og finde løsninger til disse, og det er der jeg synes vi gør en stor forskel. Vi har en fleksibilitet i vores måde at gøre tingene på, som giver plads til, at alle som har lyst til at spille bordtennis får en løsning der passer til det individuelle behov.

En af forudsætningerne for uddelingen af prisen var konsolidering i lokalsamfundet, og med næsten 150 medlemmer i en landsby med kun 800 indbyggere, indikerer dette, vi har et godt koncept, hvor vi tilpasser vores tilbud efter de behov vi møder på vores vej, og vi er superglade for opbakningen i Toksværd samt resten af Næstved Kommune.

Vi har børn med særlige behov, unge og ældre med forskellige skavanker, et velfungerende samarbejde med døgninstitutionen Døgndiamanten, succesfulde afviklinger af Aktive Feriedage og et træningshold dedikeret til borgere over 60 år.

Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden de mange ildsjæle og frivillige trænere og hjælpere, og man hører igen og igen, at Næstved Bordtennis er én stor familie.

Henrik og Søren modtog prisen på klubbens vegne.

Team Næstved Sponsor: