Sommerferie bordtennis
Næstved Bordtennis har i første uge af skolernes sommerferie haft fornøjelsen af at afholde Aktive Feriedage.
Det er 10. gang vi i samarbejde med Næstved Kommune inviterer skolebørn indenfor til en hel uge med bordtennis.
20 børn fra 2. til 8. klasse havde valgt at bruge deres første ferieuge aktivt i Mærk Næstved Hallen, hvor 5 af klubbens trænere og 6 junior spillere stod klar til at tage imod og give børnene en god start på sommerferien.
Konceptet er simpelt, det skal være sjovt samtidigt med at deltagerne lærer og bliver bedre til bordtennis. Derfor er ugen en blanding mellem traditionel bordtennis og en masse spil og konkurrencer. Deltagerne fik prøvet kræfter med holdkampe, single stævne og double, men også lege og konkurrencer som præcisionsskydning, forhåndsfræs, kongebord, sidelæns udholdenhed og rundt om kæmpe bordet og meget mere.
Gennem ugen blev der dagligt jagtet point til diplomjagten. Her skulle børnene score point i forskellige tekniske discipliner, som spil op ad væg, præcisions server, hold bolden i luften og hvor lang tid 4 spillere kunne holde bolden kørende i ”rundt om bordet”.
Alle deltagere opnåede at samle point nok til at få et velfortjent diplom med hjem.
Hver dag blev afsluttet med uddeling af meget eftertragtede armbånd, som blev givet til/for:
Dagens fighter, Dagens kammerat og Dagen detalje.
Den sidste dag blev afsluttet med den alternative turnering, hvor der blev spillet kampe på borde i alle størrelser, med net i alle højder, og hvor børnene kunne score ekstra point ved at være iført hovedbeklædning og være heldige at vinde gratis point via lodtrækning.
En festlig afslutning på en sjov og hyggelig bordtennis uge.
Gruppen af deltagere kom overalt fra Næstved Kommune, og ikke mange kendte hinanden inden, men efter 5 dage sammen har de knyttet venskaber på kryds og tværs. Næstved Bordtennis har fået meget positive tilbagemeldinger fra deltagernes forældre, b.la. skrev en mor der havde to drenge med sådan: “Tak for det fede setup i har lavet for børnene med bordtennisskolen. Mine drenge er vilde med det, og det er den bedste skole de nogensinde har været på!”
Kæmpe ros skal lyde fra klubbens side til Mathias, Andreas, Karla, Marius, Niclas, Kasper, Oskar og Oliver, som mere eller mindre har boet i klubben en uge, og har været fantastiske som trænere.
Se alle billeder fra ugen i vores galleri
Del denne side...
- Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Share on X (Opens in new window) X
- Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
- Share on WhatsApp (Opens in new window) WhatsApp
- Share on Tumblr (Opens in new window) Tumblr
- Share on Reddit (Opens in new window) Reddit
- Print (Opens in new window) Print
- Email a link to a friend (Opens in new window) Email



























