Mens klubben har sendt over 60 spillere og forældre afsted til DGI Landsmesterskab, havde Jacob og Simon andre planer for denne weekend.
Sverige:
Idag var det Jacobs tur til at spille på hold for deres Svenske klub, Malmøif i den Svenske 2 division.
Der var lagt op til lidt af en gyser, idet holdet inden denne sidste samling lå på 2 pladsen med kun 2 point op til 1 pladsen og kun 1 point til 3 pladsen, så det var meget tæt i toppen.
Vinderen af rækken, rykker direkte op i den meget stærke svenske 1 division, hvor mange af de danske bordtennisligaspillere også spiller.
2 pladsen giver adgang til kvalspil om oprykning mod nedrykkerne fra 1 division.
Og det blev lidt af en gyser i første kamp mod Lund if.
Jacob spiller fint, men heldet er ikke med ham idag og han taber 2 singler og en double i 5 sæt med 2 point – altså med mindste margen.
Ved stillingen 7-6 til Malmø, spiller Jacob sidste afgørende kamp, hvor der er maksimalt pres på, da kampen enten bliver 7-7, hvor vi så mister kontakten til 1 pladsen, eller 8-6 for at holde kontakten, men samtidig garantere klubben en sølvmedalje og dermed kvalplads til 1 division.
Kampen blev en gyser, Jacob kommer bagud 0-2 i sæt, men kæmper sig tilbage på 2-2 med storspil.
I 5 og afgørende sæt er det helt tæt, og ved stillingen 10-9 til Jacob, misser han desværre matchbold, og vi tænker – ikke igen. Ikke endnu et 5 sæts nederlag – men Jacob holder hovedet koldt og afgører kampen med sejr 12-10, og dermed er sølvmedalje og kvalspilsplads i hus. En flot præstation af holdet, men også flot af Jacob at komme tilbage og være kampafgørende når man mentalt er nede efter 3 tabte 5 sætskampe.
I den anden holdkamp cementerer vi holdets præstation i denne sæson med en 8-1 sejr over Sølvesborg, men da det førende hold i rækken Lund1 også vandt sine 2 kampe, så blev det meget flot til Sølv i den stærke række.
Kvalkamp til den Svenske 1 division er 20 april, hvor holdet møder BTK Rekord, der ligger sidst i 1 division.
Brøndbystævne:
Simon spillede Brøndbystævne, som er årets sidste stævne hvor man kan optjene kvalifikationspoint til at deltage i Ungdoms DM.
Simon kom ubesejret til 1/4 finalen, hvor han mødte en spiller han altid har svært ved pga spillestil.
Det blev desværre til et nederlag i 1/4 finalen i Junior Elite, og selvom Simon var lettere skuffet, da han havde udset sig en plads i finalen, så måtte han tage til takke med de 9 kvalpoint som en 1/4 finale giver.
De 9 point bringer Simon op på 25 kvalpoint som bør være rigelig garant for deltagelse i UngdomsDM til Maj.
Om eftermiddagen spiller Simon Senior Elite, og her kommer Simon også helt frem til 1/4 finalen, hvor han desværre støder ind i Patrik Skarsholm som slutter Simons videre færd. Simon gav sig dog ikke uden kamp i 3 meget tætte sæt, og måtte tage til takke med en flot 5 plads i rækken.