5-0 sejr – og drømmedebut for 17-årige Simon Petersen

Klar sejr mod Hillerød hvor debutanten Simon Petersen stjæler overskriften.

I går spillede 17-årige Simon Petersen for Næstved Bordtennis 2 i oprykningsspillet til 2. division, og i dag var han reserve for førsteholdet i udekampen mod Hillerød.

For flere uger siden havde vi aftalt at give Simon eller tvillingebror Jacob chancen, og det skulle vise sig at være en god idé.  Med Prischepa, Törnkvist og Charlie Carlsson som gardering var der plads til et sats, og Simon levede til fulde op til vores forventninger ved at besejre Albert Wolfsberg, der har en højere rating, med 3-2.

Hillerød kunne trods hjemmebane ikke stille med fuldt hold, da holdkaptajn Peter Svenningsen måtte melde afbud i sidste øjeblik, så Andreas Törnkvist kom ikke i aktion.

I første parkryds var Emil Friis virkelig stærk og fremtvang to femsætskampe mod Charlie og Evgenij, men begge kampe endte med Næstved sejr.

Evgenij vandt også 3-0 over Daniel Simonsen, og Charlie fulgte trop med en 3-1 sejr, men den nåede ikke at tælle i regnskabet.

God solid indsats af holdet, og med 3 points fortsætter vi kursen mod sæsonmålet, der er at genvinde det danske mesterskab.

Prischepa og Bo
Charlie Carlsson
Charlie Carlsson, Evgenij Prischepa, Simon Petersen, Andreas Törnkvist

Team Næstved Sponsor: