Næstved BTK 2 vandt to klare sejre i samlingen i Aarhus, men spillerne blev udfordret af fugt i hallen.
De to kampe i Aarhus (Tilst) blev vundet med 8-2 over hjemmeholdet fra Aarhus og 8-3 over Triton 2 fra Odense.
På papiret en god dag på “kontoret”, men spillerne havde ikke den bedste oplevelse med spillestedet, for efterfølgende blev der rapporteret om fugt og endda vand på bordene, tillige var gulvet så fugtigt og glat, at det ifølge spillerne udgjorde en fare for skader, hvilket ikke gjorde det til en god oplevelse for de deltagende hold, og især Simon fandt forholdene meget svære at spille i.
Med de to sejre er vi på 3. pladsen i rækken, men da vi ikke skal møde de to øverste hold i tabellen i sidste DT runde har vi brug for at resultaterne flasker sig for os, før oprykningen er en realitet. Den ældre generation kan måske huske Carsten “Kosten” Jacobsen som en virkelig stærk defensiv spiller lige efter datidens landsholdsspillere, men han er stadig “going strong” og har kun tabt 1 kamp i oprykningsspillet. Det var til 17-årige Jacob fra Næstved Bordtennis.
Jacob Petersen 4/4
Jeppe Spottog 4/4
Aaron Wilson 4/4
Simon Petersen 1/5
Jeppe og Simon vandt begge doubler, mens Jacob og Aaron vandt 1 og tabte 1.
Det var i øvrigt planen, at Jacob skulle spille førstehold om søndagen mod B 75, men det kunne ikke lade sig gøre pga reglerne omkring reservereglen. I stedet fik Aaron chancen, og han gjorde det fremragende med en sejr i 5 sæt.
Jacob skal nok få førsteholdskampe i den nye sæson, det er helt sikkert.