Kære alle medlemmer, trænere, forældre, frivillige og sponsorer.
Der har været fuld fart på Næstved Bordtennis i 2023, både i og udenfor hallen.
Vi genvandt DM for herrer, og vi ligger nr. 1 i Grundspil 2, og håber vi kan vinde DM guldet endnu en gang.
Klubbens 2 hold i 3 division, har spillet sig i oprykningsspillet til 2 division, hvor målet er oprykning.
Alle vores hold i seriespil, lige fra ØstDanmark til Serie 5 og ungdomshold klarer sig fint, og der er udbredt tilfredshed med alle præstationer.
Næstved bordtennis har meget at glæde sig over, vores hal er fyldt op til hver træning, og med den nye tilbygning bliver der plads til endnu flere borde og medlemmer.
Vi kan spore rigtig meget positivitet og motivation hos alle medlemmer, der trofast støtter op om træning og fællesskabet sammen med alle forældre, frivillige, bestyrelse og øvrige der gør et stort arbejde, også udenfor hallen, og til jer alle vil vi sige et stort TAK for jeres indsats i 2023.
Nu er tiden snart kommet til at skåle for 2024 i festligt lag, pas på hinanden – og husk sikkerheden.
Vi ses til en hektisk, men forhåbentligt stærk start på 2024 med mange stævner i Januar, her kan nævnes Ribe, ØM, Youth Masters og start på DT rundens viderespil, efterfulgt af Roskilde Stævnet, og Næstved Bordtennis vil være repræsenteret ved alle stævner.
Rigtig Godt Nytår til jer alle.