Hillerød – Næstved Bordtennis 1-5
I dagens kamp i Hillerød spillede Hampus Söderlund, Andreas Törnkvist, Malte Möregårdh og Tomas Koldas, hvor hjemmeholdet, efter den stærke indsats mod Herlev, naturligvis havde uændret hold.
Andreas Törnkvist var utrolig stærk i dag, og vandt begge kampe i første parkryds med 6-0 i sæt. Hampus fulgte trop med to sejre, selvom Daniel Simonsen ikke lagde sig uden kamp, hvor kampen først blev afgjort i femte sæt.
Malte Möregårdh var ikke så langt fra det 18-årige stortalent Patrick Skarsholm, men fortjent sejr til den 18-årige sølvmedaljevinder i herresingle ved DM, der skifter til Næstved Bordtennis næste år.
Tomas Koldas besejrede to af B 75’s polske spillere, Kowalski og Nadolski, vi ikke har set og hørt så meget om i den danske turnering, i 1. division i går, og de samme spillere var med til at sikre B 75 en overraskende stor sejr over BB/KBTK på 5-0 i dag i den bedste række.
Tomas måtte dog hive alt frem i dag, for at overleve mod Peter Svenningsen, men trods 0-2 i sæt og tre matchbolde til den unge Hillerødspiller, vandt Tomas i fem sæt.
Det ser ud til de fire semifinalister er fundet, hvor Næstved, Roskilde, B 75 og Herlev har gjort det forventede, så vi er ”on track” til sæsonmålet, der er at forsvare det danske mesterskab.
Man of the match? Det må være Andreas Törnkvist med 6-0 i sæt i første parkryds, men stærk indsats af holdet.
Hillerød | Næstved Bordtennis | 1-5 | |
Anton Andersson | Andreas Törnkvist | 0-3 | 0-1 |
Patrick Skarsholm | Malte Möregårdh | 3-1 | 1-1 |
Daniel Simonsen | Hampus Söderlund | 2-3 | 1-2 |
Peter Svenningsen | Tomas Koldas | 2-3 | 1-3 |
Anton | Hampus | 0-3 | 1-4 |
Daniel | Andreas | 0-3 | 1-5 |