Næstved Sportaward 2022

Torsdag aften d. 3 Marts 2022 løb Næstved Sports Awards af stablen.
I Herlufholmshallen var samlet omkring 400 mennesker der overværede uddelingen af Awards, Legater og priser.

Næstved Bordtennis var naturligvis repræsenteret, og meget af aftenen omhandlede bordtennis, og Næstved Bordtennis.

Klubben skulle hyldes for Danmarksmesterskabet i bordtennisligaen 2021, Jacob & Simon skulle ligeledes hyldes for deres bronzemedaljer i double ved DM, og legatet til klubben skulle overrækkes.

Derudover så var Jacob & Simon nomineret til den prestigefyldte Talentpris 2022 og Næstved Bordtennis skulle forestå en opvisningskamp på scenen, mens vores nye klubvideo kørte på storskærme.

Jo, bordtennis fyldte en del til dette års Sports Awards, men det var også en fornøjelse at hylde alle de andre sportsfolk i Næstved og en vidnesbyrd om at Næstved faktisk gør det ret godt på det sportslige område.

Der var spænding på da Talentprisen skulle uddeles.
Vi vidste at Jacob & Simon var nomineret sammen med 2 andre eliteudøvere.
Som baggrunden for årets talentpris blev opsummeret af prisoverrækkeren, så vidste vi ret hurtigt hvem der skulle på scenen og hyldes.
Speakeren præsenterede drengene samt hvorfor de modtog Talentprisen 2022, der blev overrakt af prissponsor Anlægsgartner firmaet Heino Vistisen A/S.
Efterfølgende blev drengene interviewet på scenen hvilket de klarede rigtig flot, et stående bifald og en flot hæder.

Aftenen skred frem med underholdning, og Næstved Bordtennis skulle underholde ved at spille opvisningskamp mens Jeppe skulle forklare lidt om sporten. 
Koldas, Radim, Jacob, Simon og Caroline gjorde det godt, og viste basale øvelser. Koldas og Radim lavede lidt showkamp til sidst.

Tiden var nu så fremskreden, at  Næstved Bordtennis skulle hyldes for at vinde DM 2021 i ligaen, og Jeppe gik sammen med Koldas og Radim på scenen og fik medaljer. Jacob og Simon blev ligeledes hyldet for deres bronze i double ved DM ungdom.

Til sidst fik klubben årets legat fra Team Næstved Elite som Jeppe modtog.

En fin aften med masser awards sluttede, og man må sige at bordtennis var rigtig fint repræsenteret.

Herunder kan i se billeder fra aftenen, der var kamerafolk tilstede, så hvis der dukker noget video og flere billeder frem, så bliver de løbende tilføjet galleriet. 
Billeder kan også findes i menuen under Galleri.

Jacob & Simon vandt Talentprisen 2022
DM Medaljer fortjente hyldest

Team Næstved Sponsor: