I bordtennisligaen spiller vi de sidste to kampe i Grundspil 2 i denne weekend!

Optakt til de sidste to runder i Bordtennisligaen inden det går løs med medaljespillet.

Vi ligger solidt placeret i stillingen, og meget skal gå galt, hvis vi efter sidste kamp søndag ikke har sikret os en plads i semifinalerne, som planlægges kort efter weekendens kampe i Grundspil 2.

Lørdag kl. 19.00 spiller vi på udebane i Hillerød, og det unge nordsjællandske hold kan på en god dag være en vanskelig modstander. Med 3 meget talentfulde svenske spillere i Hugo Törngren, Daniel Lindsö og Charlie Widing, og dertil danske Daniel Simonsen og Peter Svenningsen, har de en stærk og homogen bruttotrup.

Søndag kl. 15.00 spiller vi hjemme mod Herlev i Mærk Næstved Hallen, så kig forbi for at støtte holdet.

Herlev har to stærke spillere i unge Thor B. Christensen og svenske Kim Nylander, og de to sidste spillere skal findes mellem Jesper Hedlund, Emil Friis-Hansen og den tidligere Næstved-legende Henrik Johansson.

Normalt offentliggør vi ikke information om vores holdopstilling før på selve kampdagen, men fordi vi har udtaget et hold, hvor 2 spillere er helt ens i rating, siger reglerne, at vi inden holdsedlen udfyldes skal informere de to modstandere om hvem af de to spillere vi “låser” i andet parkryds. Vi har allerede informeret Hillerød om vores delvise holdopstilling, og vi orienterer også Herlev inden kampdagen, for at undgå tvister eller fejl.

Dermed kan vi allerede nu afsløre, at Cristian Chrita og Andreas Törnkvist spiller, men de sidste to spillere må I selv gætte jer til.

Hvis man ikke har mulighed for at være til stede søndag kl. 15 i Mærk Næstved Hallen, vil kampen blive livestreamed på dette link: LiveStream

Hillerød plejer også at tilbyde livestreaming fra deres hjemmekampe, men det kan vi informere om tæt på kampstart lørdag kl. 19.00.

Cristian Chirita. Rumænsk mester i herredouble
Cristian Chirita, Khaled Assar, Michal Obeslo, Simon Arvidsson, Jeppe Spottog og Patrick Skarsholm

Team Næstved Sponsor: