Jacob Petersen og Næstved Bordtennis har også skrevet under på en kontrakt for 1 år

18-årige Jacob Petersen har også besluttet sig for at vende tilbage til Næstved Bordtennis, hvilket blev aftalt kort før deadline for klubskifter.

Jacob besluttede også kort før deadline, at han ville spille for Næstved Bordtennis i den kommende sæson, og vi har skrevet kontrakt med ham, hvor han også bliver garanteret førsteholdskampe. Det giver god mening i forhold til hans store spillemæssige udvikling, men naturligvis også med respekt for de overordnede forventninger fra klubbens side.

Jacob har et højt niveau, og det vil være en markant styrkelse af det lokale træningsniveau at kunne tilknytte en spiller af den kaliber. Jeg kontaktede Jacob om dette indlæg i går, men han var i gang med en træningssession med Donatas Lescinskas, som også er skiftet til Næstved Bordtennis, hvilket illustrerer vores forbedrede træningsmiljø. Donatas, hvis du er frisk, så kan vi lave et interview med dig også?

HC:

Velkommen tilbage Jacob. Er det den samme klub du kommer tilbage til, eller føler du noget er ændret siden du spillede her for et år siden?”

Jacob:

“Jeg er super glad for at være tilbage i Næstved Bordtennis. Jeg synes helt klart at jeg vender tilbage til en forbedret klub. Især mht. Træning. Der er kommet en elitetrup der består af 6 spillere som træner fast i hverdagene og efter aftale i weekenderne. Næstved Bordtennis har også taget et kæmpe initiativ med henblik på 1. Holdet. Jeg synes at det er helt fantastisk at deres ophold i klubben er så lang”

HC:

“Udover at spille 2. division skal du også have chancen på førsteholdet, hvilket er en del af kontrakten, så hvad er dine forventninger for sæsonen? Holdmæssigt og personligt”

Jacob:

“Er super taknemmelig over at få chancen på 1. Holdet næste sæson. Det har altid været et mål, men også en drøm jeg har haft siden jeg var helt lille. – Mine forventninger er skruet godt op. Jeg forventer at træne næsten hver dag næste sæson samt løfte mit mentale niveau. Jeg forventer altid at holde mig selv positiv og kæmpe med alt hvad jeg har. – Holdmæssigt forventer jeg en masse feedback og sparring med de andre spillere, så jeg kan blive endnu bedre.”

HCO: “I denne sæson har vi indført events til hjemmekampe, og vores tilskuertal til førsteholdskampene har været mellem 70 og 265. Hvordan har du oplevet det set udefra, men nu også som Næstved spiller”

Jacob: “Jeg synes at Næstved Bordtennis løfter bordtenniskampe på hjemmebane op på øverste hylde. Det er helt vanvittigt at der kommer så mange tilskuere hver gang. Det er både motiverende som spiller, men også helt fantastisk som tilskuer. Stor cadeau til alle som får bragt det på benene.”

HCO: “

Du og din bror tager til Japan på træningslejr i starten af næste sæson. Det er virkelig ambitiøst, og jeg håber I får det ud af det som I forventer. Men hvad er din forventning”

Jacob:

“Jeg ser virkelig frem til at komme til Japan. Det bliver en rigtig god oplevelse der kommer til at byde på noget rigtig god træning. Jeg glæder mig til at lære en helt masse nye øvelser og teknikker, som jeg kan tage med hjem til Danmark, min bror og jeg skal også spille for Falkenberg BTK i den Svenske 1 division, så Japan er en perfekt optakt til sæsonen.

HCO:

Vi glæder os til at se dig i Næstved trøjen Jacob

Anders Eriksson, Jacob and Simon