Klubmesterskabet 2022 og afsked med venner fra Tjekkiet.

Klubmesterskabet er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor vi spiller hyggebold mod hinanden, griller lidt god mad og siger tak for en god sæson. 

I år sagde vi også tak for 2 rigtig gode år til Tomas Koldas og Radim Bako, der de seneste 2 år har studeret i Næstved, boet i klubben på akademiet, og spillet på klubbens 1 hold.
Tomas og Radim har været en stor del af klubben i de 2 år, og udover succes på 1 og 2 holdet, har de også med deres dejlige væsen og tilgang været en stor del af træningen i klubben, ikke kun elite men også bredde og senior.

Næstved Bordtennis har været utrolig glade for at have Tomas og Radim i klubben, begge har bidraget til noget fantastisk, og i vil begge blive savnet helt vildt, derfor var det også med lidt trist og med vemod vi sagde farvel.
Ved klubmesterskaberne fik vi alle lov til at sige pænt farvel, uddele mindegaver, og sige tak. Klubben havde også lavet en video med videohilsner fra klubbens spillere som de kan tage med sig og minde de gode tider i Næstved.

Klubmesterskabet startede om formiddagen med ungdom hvor 21 spillere blev inddelt i grupper. Der var mange flotte og lige kampe.

Andreas vandt A-rækken foran Kasper og Oliver.
Karla vandt B-rækken foran Karl Johan og Mathias og Andreas.
Mario vandt C-Rækken foran Caroline og Oliver.
Oscar vandt D-Rækken foran Nicklas og Topper og Marius.

Vi fik også hyldet Junior E holdet for deres flotte guldmedalje i holdturneringen.

Ungdommen sluttede klubmesterskabet med Pizza og hygge i klublokalet.

Efter ungdommen stod der nu 24 seniorspillere og var klar til at spille.
Jacob Kofoed styrede slagets gang, og lavede grupper ud fra seedning.
Vinderne af de 6 grupper skulle mødes i Eliterækken, 2’erne mødtes i B-Rækken osv.
Alle spillere fik derfor 8 kampe, så det var en hård eftermiddag for alle, men der blev kæmpet og spillet igennem.

Tomas Koldas vandt Eliterækken foran Radim og Simon og Jacob. 
Jacob Christoffersen vandt B-Rækken foran Andreas og Jens.
Kasper Silleborg vandt C-Rækken foran Brian
Oliver Jensen vandt D-Rækken foran Steen Fisher.

Årets kammerat og Årets spiller blev også uddelt.

Årets kammerat blev tildelt Thomas Heinola.
Thomas tilbringer rigtig meget tid i klubben og kender alle, dette kombineret med hans hjælpsomhed og altid glade væsen, var det ikke svært at uddele prisen til Thomas.

Årets spiller uddeles til en spiller der har udviklet sig positivt, det behøver ikke være en den bedste spiller, eller den spiller der har vundet mest – den kan også tildeles en spiller der har haft en ekstraordinær træningsindsats. I år blev pokalen tildelt Andreas Ellehøj for hans positive fremgang.

Stort tillykke til begge.

Efter spillet sluttede klubmesterskabet med fællesspisning hvor der blev fyret godt op under grillen, og en stor tak til alle der hjalp med til at gøre dagen til en super oplevelse for alle.

Thomas Heinola
Andreas Ellehøj

Team Næstved Sponsor: