Michal Obešlo har forlænget med 2 år!
Næstved Bordtennis’ førstesingle er en af ligaens allerstørste profiler, og forlængelsen af aftalen er et stort skridt i den rigtige retning for at indfrie Næstved Bordtennis’ sportslige mål i de næste par år.
33-årige ”Obe” har stor international erfaring med rigtig mange landskampe for Tjekket og deltagelse i internationale mesterskaber, og på CV’et er der flere sejre over spillere fra verdensranglistens top 40. I sidste sæson vandt han det tjekkiske holdmesterskab, hvor han vandt alle singler i kvartfinaler, semifinaler og finaler.
Obe er faldet godt ind i truppen med sin professionalisme, fighteregenskaber og menneskelige kvaliteter, og vi er meget glade for denne aftale.
De nye aftaler med Patrick Skarsholm og Obešlo, betyder, vi har fået en tidlig start på forberedelserne til næste sæson, men den sportslige ledelse fortsætter arbejdet i det næste stykke tid, og vi vil holde jer informeret.