Næstved Bordtennis – Brønshøj/KBTK 5-1
Vi fik en god sæsonstart med en sikker 5-1 sejr mod vores gode venner fra Brønshøj/KBTK.
Sune Bjørn Larsen var ikke den eneste blandt modstanderne med lokale rødder, for den tidligere Kvik Næstved og Holme Olstrup spiller Allan Nielsen fik comeback på eliteniveau.
Allan faldt slet ikke igennem efter cirka 15 års pause. Han vandt et sæt mod Patrick Skarsholm og spillede et par gode kampe.
Cristian Chirita og Patrick Skarsholm fik debut for Næstved Bordtennis, og de to unge spillere vandt hver to singler i første parkryds. Den sidste sejr stod Khaled Assar for, mens Magnus Spottog, der blev sat på holdkortet i sidste øjeblik, tabte til Sune Bjørn Larsen.
Et par underholdende episoder:
- Cristian Chirita sendte en ballonbold tilbage, der havde så meget underskru, at Allan Nielsen ikke kunne nå at ramme den, før den fløj tilbage over nettet. Store smil i begge lejre, men den debuterende dommer, der dømte en flot holdkamp, havde markeret for netserv, hvilket Cristian og Allan ikke havde hørt.
- Ved stillingen 4-1 i holdkampen og 2-0 i sæt og 10-3 i tredje sæt til Patrick Skarsholm mod Egeholt, skulle Khaled Assar, der netop har vundet det afrikanske holdmesterskab med Ægypten, og Sune Larsen starte deres kamp på nabobordet. Ved stillingen 0-0 i første sæt tog Bo en timeout. Inden kampen efterfølgende kom i gang, havde Patrick vundet mod Carsten, og holdkampen var afgjort. Heldigvis tog alle det for den uskyldige spøg det var.
I morgen gælder det Hillerød, der for nogen overraskende vandt 5-4 ude over Herlev. Jeg havde faktisk set den komme, og vi skal op på tæerne i morgen.