Nederlag til herrerne i 2. division og pigerne i 1. division

1. division damer: Ballerup 2 – Næstved Bordtennis 10-0

2. division herrer: Vestegnen – Næstved Bordtennis 2 8-3

Det blev til store klø til dameholdet i 1. division og herreholdet i 2. division.
 
Ballerup stillede med den tidligere landsholdsspiller Susanne Pedersen, Mette Dahlmann og Jette Vieg, og de tre spillere var for stærke for os, hvilket var ventet. Mai var tæt på at vinde mod Jette Vieg i en femsætskamp, og Line tog sæt fra legenden Susanne Pedersen. Nu er pigerne i gang igen efter et års pause i danmarksturneringen, og Line fik en fin debut.
 
Herrernes andethold i 2. division havde det også svært mod Vestegnen, hvor Anton Andersson vandt begge singler samt en double med Herman Nordin.
Jacob Petersen vandt et enkelt sæt, men Jeppe og Jacob var også i fem sæt i den ene double. Jeppe var ude i en tæt 5 sætter mod Marcus, og Jacob havde igen en tæt kamp mod Nicklas Bolt der vandt kampen 15-13, 13-11, 11-9.
Vi må se fremad og håbe på points i de næste kampe, selvom Simon Petersen er ude med en skade et godt stykke tid.
Mai Pedersen, Katcha E. Beierholm og Line Markmann
Mai Pedersen, Katcha E. Pedersen og Line Markmann
Herman Nordin, Jeppe Spottog, Anton Andersson & Jacob Petersen