5-4 sejr efter Golden Set sejr til Radim Bako.
B 75 havde rystet posen siden fredagens 0-5 nederlag i Roskilde, og til kampen i dag blev de to normale førsteholdsspillere Kamil Dziadek og Johan Barius suppleret af Joe Ferguson og Thomas Filbrandt.
Hampus Söderlund og Radim Bako sikrede os en god start med sejre over henholdsvis Kamil Dziadek og Joe Ferguson, men det blev 2-2 da Tomas Koldas og Magnus Månsson tabte til Johan Barius og Thomas Filbrandt.
Vi må rose modstanderne, for Barius straffede konsekvent bløde åbninger, og i den anden kamp var Filbrandt næsten umulig at spille forbi.
Efter pausen vandt Hampus endnu engang, men selvom Tomas Koldas viste glimt af det normale niveau, måtte han indkassere et nederlag i fem sæt til Kamil Dziadek.
3-3 – og de to sidste kampe kunne være gået til hver side, men til sidst var stillingen 4-4, og dermed “Golden Set”. Månsson vandt i en hård, hård kamp over Joe Fergusion, og Radim Bako viste stor gejst og fight, men tabte med 2 bolde i afgørende sæt til Filbrandt.
Radim fik dog revanche i Golden Set, og dermed kan vi sætte 2 points ind på kontoen, mens B 75 må nøjes med 1.
Om 3 uger skal vi spille ude mod Herlev og hjemme mod Roskilde, hvorefter det går løs med medaljekampene.