Topkamp i ligaen: Næstved Bordtennis – Roskilde fredag den 10/3 kl. 19.00 i Mærk Næstved Hallen
Efter nytår har de 6 bedst placerede hold i Danmark spillet “Grundspil 2”, hvor de 4 øverste i hold i tabellen efterfølgende kvalificerer sig til semifinalerne.
De seneste mange års finalister fra Næstved og Roskilde mødes fredag kl. 19.00 i Mærk Næstved Hallen i en interessant styrkeprøve i “Grundspil 2”. Næstved Bordtennis brød som bekendt Roskildes sejrsstime i sæsonen 2020/2021, hvor vi vandt mesterskabet for første og foreløbig eneste gang.
Vi forventer Roskilde stiller med klassespilleren Jens Lundqvist, legenden Allan Bentsen, den tidligere landsholdsspiller Mikkel Hindersson og den tidligere europamester i herresingle og bronzevinder ved VM og OL Michael Maze. Lundqvist har også medaljer fra internationale turneringer med Sveriges landshold, og Allan Bentsen blev europmester i holdturneringen med det danske landshold i 2005, hvilket Maze også var en del af.
Vores hold er udtaget men vil først blive offentliggjort kort før kampstart.
Mød op i Mærk Næstved Hallen, Toksværd Bygade 43, Toksværd, 4684 Holmegaard for at støtte holdet.
Hvis du kommer i bil, så er det bedst at parkere ved ImpoCurl lige over for Brugsen eller ved Toksværd Hallen. Derfra er der kun 100 meter.
Hvis man ikke har mulighed for at være til stede, vil kampen blive livestreamed på dette link: LiveStream