Betal med kort i webshoppen– og gerne med Dankort
Når du melder dig ind i klubben, fornyer dit kontingent, køber billetter til events eller bestiller klubtøj i webshoppen, kan du nu betale direkte med Dankort, Visa eller Mastercard. Det er hurtigt, det nemt – og sparer os alle for en masse bøvl.
Farvel til MobilePay. Vi har valgt at fjerne MobilePay som betalingsmulighed. Hvorfor? Fordi det krævede manuel opfølgning, og vores frivillige brugte alt for meget tid på at tjekke, om betalinger var gået igennem. Nu er alt automatiseret: en ordre går kun igennem, hvis betalingen lykkes.
Det sparer tid – og energi – som vi hellere vil bruge på bordtennis!
Hvorfor vi elsker Dankort Dankort er den billigste løsning for klubben. Hver gang du betaler med Dankort, undgår vi dyre transaktionsgebyrer – og de penge kan i stedet gå til bolde, net og bedre faciliteter. Så husk:
Dankort = flere penge til bordtennis, færre til banken!
Nye kontingenter: klubben har lanceret to nye medlemskaber:
Ungdom Træn Altid – for ungdomsspillere med masser af træningslyst
Bat60+ Træn Altid – for vores erfarne spillere med flair og rutine Du kan se og tilmelde dig alle kontingenter under “Bliv Medlem“.
Skal du spille turneringer eller stævner? Så husk at indløse licens via Bordtennisportalen – det er nødvendigt for at kunne deltage.
Det er på siden “Bliv Medlem” man hvert år tilmelder sig kommende sæson og betaler kontingent.
Allerede betalt med MobilePay? Hvis du har gennemført en ordre her på hjemmesiden med MobilePay før kortbetaling blev muligt, så bare rolig – din betaling bliver godkendt manuelt, og du skal ikke gøre mere.
Del denne side...
- Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
- Share on X (Opens in new window) X
- Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn
- Share on Pinterest (Opens in new window) Pinterest
- Share on WhatsApp (Opens in new window) WhatsApp
- Share on Tumblr (Opens in new window) Tumblr
- Share on Reddit (Opens in new window) Reddit
- Print (Opens in new window) Print
- Email a link to a friend (Opens in new window) Email