Sejr til dameholdet i 1. division

En overbevisende sejr sendte vores damehold i 1. division helt op på 4. pladsen.

Der var som ventet ikke noget at gøre i den første kamp i går mod Roskilde, og vi indkasserede et klart nederlag, hvor kun Pia Skov kunne vinde sæt.
 
Målsætningen var i stedet at vinde den næste kamp mod SISU/MBK – BTK Viby, hvor vi følte vi havde en god chance.
Det startede dog med et tæt nederlag i doublen til Katcha og Mai, så det var ikke den bedste start på kampen. Men pigerne kom stærkt tilbage, og i rask tempo blev det 3-1 til os efter sejre til Katcha Engel Petersen, Pia Skov og Mai Pedersen.
3-1 blev til 4-1 for Katcha fik kæmpet sig til en 3-2 sejr mod den på papiret stærkeste modstander.
Derefter tabte Mai den næste i en lige så tæt kamp, men Pia Skov vandt en klar 3-0, så vi inden de sidste 3 singler allerede havde sikret mindst et point.
 
Men pigerne ville ikke nøjes, og 7-3 sejren sendte holdet helt op på en 4. plads i slutstillingen. Pia Skov vandt 3, Katcha var overraskende stærk og vandt også 3, mens Mai måtte nøjes med 1 gevinst.
Efter nytår går det løs med puljespil, hvor der spilles om placeringerne i 1. division.
Der tildeles startpoint i forhold til placeringen i de to indledende 1. divisionspuljer. 0 point til sidstepladsen, 1 point til næstsidste pladsen osv., men det er uvist om de to udgåede hold i rækken tæller med i den forbindelse, for hvis de gør, starter Næstved Bordtennis med 4 points – og i modsat fald 2.
Godt spillet!
 
Mai Pedersen, Pia Skov, Anette S. Asmussen og Katcha Engel Petersen

Team Næstved Sponsor: