Sommerlejr 2021 var en succes

Næstved Sommerlejr 2021 er slut.

Det er trætte deltagere og trænere der tager hjem på fortjent weekend.
Meldingen fra flere deltagere er, at lejren blev holdt med meget varierede øvelser, høj intensitet og høj kvalitet fra trænerne.
“En af de bedste lejre nogensinde” er blevet hørt.

Det er første gang at Næstved Bordtennis afholder en lejr, men bestemt ikke den sidste, og vi regner med at komme stærkt igen næste sommer.

Coronaen satte sit præg på deltagerantallet, især fra udlandet, men der var alligevel 24 glade deltagere der fik en uge med hård træning.

Tak til trænerne, Hampus Söderlund, Nicolai Nordahl, Jeppe Spottog og Sune Petersen.

Tak til alle frivillige omkring træningen, setup og madlavning & servering,  op/afrydning mv og alle der støttede op omkring lejren, også en tak til Meny og Gulerodshuset for frokost og aftensmad.

På lejren var der onsdag aften et indslag omkring mentaltræning. Indslaget blev præsenteret af Kasper Jensen, og er det noget du som deltager vil arbejde videre med, så kan du kontakte Kasper via hans hjemmeside kjcoaching.dk

Efter besøget i BonBon land torsdag eftermiddag og efter aftensmad blev der spillet en holdturnering, for nogle spillere var det fint, andre havde meget tunge ben og var lidt “stegte”.

Det blev Simon Petersen (NB) & Kresten Christensen (OB) der vandt holdturneringen.

Lejren blev afsluttet fredag med en singleturnering alle mod alle der blev vundet af Kresten Christensen fra OB.

Vi håber vi ses igen næste sommer hvor Coronaen forhåbentlig ikke har så stor indflydelse på deltagerantallet. 

Alle deltagere vil om kort tid modtage en email med et link til en mentaltræningsfil. Denne kan i frit benytte.
I samme email vil der også være et link til et evalueringsskema, og vil vil være rigtig glade for at modtage jeres feedback, så lejren næste år bliver mindst lige så god.

Vi har samlet lidt billeder fra lejren herunder, og ønsker alle en rigtig god sæson og tak for deltagelse – vi håber på et gensyn i 2022:

Team Næstved Sponsor: