Sport Awards 2023

Søren Lund blev kåret som vinder i kategorien Årets Leder/Træner ved Mærk Næstved Sport Awards 2023

Ved det årlige show arrangeret af vores hovedsponsor Mærk Næstved, blev der traditionen tro uddelt medaljer til sportsfolk som i 2022 har vundet medaljer på landsplan.

Oscar Hoff, Caroline Spottog og Valdemar var på scenen for at modtage medaljer for deres flotte præstationer ved DGI landsmesterskaberne, og de blev suppleret af sportschef Jeppe Spottog, som modtog medaljer for førsteholdets sølvmedaljer i Bordtennisligaen.

Jeppe Spottog og assisterende sportschef Fredrik Tram var også på scenen for at modtage Team Næstved Eliteidræts støtte til Næstved Bordtennis for sæsonen 2023/24, og jeg vil i den forbindelse takke Mærk Næstved og Team Næstved Eliteidræt for deres kæmpe støtte til elitesport i Næstved Kommune.

Sidst men ikke mindst må jeg vende tilbage til Søren Lund, der helt fortjent fik prisen som årets leder/coach. Udover de mange rosende ord i indstillingen fra mine kolleger i ledelsen i Næstved Bordtennis, vil jeg personligt tilføje, at det er Søren, som binder tingene sammen i Næstved Bordtennis.

Det er Søren, der har en stor andel i at integrere alle vores mange aktiviteter, som ikke kun handler om eliteidræt. Det kan være samarbejde med skoler, hvor vi havde et vellykket projekt med specialskolen i Næstved Syd. Man kunne også nævne de fremragende initiativer inden for pensionist- og handicapbordtennis, samarbejdet med en døgninstitution og mange andre af vores projekter.

Tak Søren, din indsats er utrolig værdsat!

Søren Lund. Foto: Jan Albers Jensen SN.dk
Søren Lund
Jeppe, Valdemar, Oscar og Caroline

Team Næstved Sponsor: