Jeppe Spottog vandt stærkeste række ved Amager Open mod Aaron Wilson i finalen.
Der var ren Næstved Bordtennis finale, da sportschef Jeppe Spottog og vores nye akademispiller Aaron Wilson mødte hinanden i Finalen ved Amager Open i den stærkeste række (Åben1).
Det var Jeppe der vandt finalekampen med 3-2, og som i kan se på foto var de begge ret glade for den pengepræmie der fulgte.
Jeppe og Aaron havde følgeskab af holdkammeraterne Jacob & Simon Petersen.
Jacob kom i en svær gruppe hvor han vandt 2 kampe, og kun tabte til første seedede Donatas Lescinskas.
Spillerne slog hinanden på kryds, og selvom Jacob slog Snorre (3-0) og Morten Hasselbalch fra Virum med 3-1, så var han 1 sæt fra fra at gå videre. Dog stadig en yderst godkendt indsats.
Simon, der stadig ikke er 100% kampklar som følge af knæoperation var med som coach, og hjalp sine 3 holdkammerater til sejre.
Jeppe havde problemer mod Donatas Lescinskas i Semifinalen, men kom godt igen med Jacobs hjælp.
Der er ved at tegne sig et yderst interessant træningsfællesskab og holdånd imellem de 4 spillere der nærmest ses og træner dagligt, og nu har givet hinanden håndslag på ekstra træning. Jeppe, Aaron, Jacob og Simon danner hold i år i 3 division sammen med lidt støtte fra Sverige.
Der var også andre spillere fra klubben der spillede, faktisk stillede klubben med 13 spillere der havde taget turen til Amager, og de gjorde det godt.
I Senior 5 fik Kenneth Jørgensen en flot 3 plads.
I Ungdom 3 fik Marcus Sørensen en 3 plads og Sylvester Dalsgaard en 4 plads.
I Ungdom D fik Marcus også en flot 2 plads i B-Slutspillet, og Sylvester fik en 3 plads i B-Slutspillet i ungdom C.
Så alt i alt et godkendt startstævne til lige at komme igang med denne sæson, inden holdturneringen starter for alvor.
Se billeder fra dagen nedenfor.
Har du billeder fra et stævne du gerne vil dele, så se hvordan du indsender her.