1. DIVISION: VORES ANDETHOLD FØRER RÆKKEN

Vores førsteholdsreserver i 1. division fører rækken!

Vi har et meget ungt andethold i denne sæson, hvor alderspræsidenten er den 25-årige sportschef Nicolai Nordahl.

Vores reserver kan naturligvis ikke rykke op i den bedste række, men det er vigtigt for Eliteudvalget i Næstved Bordtennis, at vi har et hold i den næstbedste række, der kan være et springbræt for “up-and-coming” talenter til førsteholdet samt udviklingsspillere fra akademiet.

Roskilde 2 – Næstved Bordtennis 2 5-4

Roskilde havde den tidligere OL-bronze vinder Finn Tugwell med, og han vandt klart begge kampe. I første parkryds vandt Andreas Dilling og Sune Christian Pedersen hver en single, mens sportschefen (Nordahl) rensede ud i andet parkryds med to sejre. Dermed var det 4-4, og begge hold var sikret et point hver, men i golden set vandt Roskilde, hvormed de fik et ekstra point.

Næstved Bordtennis 2 – Vestegnen 5-2

Andreas Dilling vandt begge singler i første parkryds, mens Sune vandt én. Nordahl fortsatte hans “tour de force” i andet parkryds ved at vinde begge singler, så vi ligger nu på førstepladsen med 7 points for 3 kampe.

Sæsonmålet er at blive i rækken, hvilket er lidt indviklet, idet der er andre regler for klubbers andethold end førstehold, så vi skal bare holde os til, og de unge gutter har foreløbig leveret varen.

 

 

Team Næstved Sponsor: