Senior Østserie rækkerne er nu færdigspillet.
Østserierækkerne dækker over rækkerne ØstDanmarksserie til Serie 5.
Næstved Bordtennis stillede hold i rækkerne:
ØstDanmarksserien.
Serie 1
2 hold i Serie 3
2 hold Serie 4
Veteran 40+
ØstDanmarkserie holdet:
Holdet havde en hård start på sæsonen, og da det blev midt November lå holdet sidst i rækken uden en sejr.
Dermed var holdet reelt nedrykningstruet, og der var hårdt brug for point for at undgå nedrykningen blev en realitet. Derfor besluttede klubben at forstærke holdet med Jacob Petersen og Simon Petersen, der sammen med Jeppe og Bo Spottog skulle forsøge at få holdet over nedrykningsstregen og blive der. Siden holdet blev forstærket omkring jul er det kun gået fremad, men det var først i næstsidste kamp at holdet ikke længere var nedrykningstruet i en meget tæt række. Faktisk gik det så godt, at holdet gik fra bunden til at slutte som nr. 4 i rækken. En flot redning i en stærk række.
Bedste Næstvedspiller på toplisten blev Jeppe Spottog med 33 sejre.
Serie1:
Holdet har haft en blandet sæson, men har generelt været stabilt spillende. Efter en god start hvor holdet toppede tabellen kom et par ærgerlige nederlag, og kampene har svinget sæsonen igennem, dog med flere vundne end tabte kampe. Indtil den sidste kamp var det meget lige og holdet kunne ende på 4 eller 6 pladsen i tabellen.
Sidste kamp i rækken endte uafgjort, og dette resultat placerer holdet på en samlet 5 plads.
Bedste Næstvedspiller på toplisten blev Jacob Kofoed med 35 sejre.
Serie3:
Klubben havde 2 hold med i rækken.
Næstved 6 har været godt spillende sæsonen igennem og med 7 vunde og 7 tabte kampe samt 4 uafgjorte slutter holdet midt i tabellen på en 7 plads. Med lidt held og flere netrullere kunne det være blevet til lidt mere i den tætte række, hvor kun topholdet skiller sig ud fra de øvrige.
Næstved 5 har haft en svær sæson, og med kun 1 sejr, 1 uafgjort og 14 nederlag indtager holdet næstsidstepladsen i tabellen, men de lærepenge er givet godt ud og holdet kommer stærkere tilbage til næste sæson.
Bedste Næstvedspiller på toplisten blev Alex Kynde med 33 sejre.
Serie4:
I rækken havde klubben også her 2 hold med.
Næstved 7 stillede med et mere rutineret hold, og Næstved 8 er et hold med helt nye spillere, hvilket også ses tydeligt i tabellen.
Næstved 7 er med 11 sejre og 6 nederlag sluppet fint igennem sæsonen med stabilt spil og slutter på en 5 plads med kun 2 point op til 4 pladsen.
Næstved 8, der som skrevet består af nye spillere der er med for at lære, sluttede sidst i rækken med 2 sejre og 1 uafgjort, men der er basis for meget mere, da læringskurven er opadgående i raketfart for de nye spillere, der næste sæson helt sikkert ikke vil ligge i bunden af tabellen.
Bedste Næstvedspiller på toplisten blev Henrik Mogensen med 34 sejre.
Veteran 40+:
Holdet har har en noget blandet sæson i den lille række med kun 5 hold.
Der er spillet 12 kampe, og holdet sluttede med 3 sejre og 9 tabte kampe, hvilket var nok til en 4 plads, 2 hold skilte sig markant ud fra de øvrige, og vinderholdet forblev ubesejret.
Bedste Næstvedspiller på toplisten blev Allan Bøgh med 5 sejre.
Alt i alt en godkendt senior sæson i Øst Senior rækkerne, hvor vi for første gang i lang tid ikke har hold med i medalje eller kvalspil, der skulle have været afholdt i den kommende superweekend i Valby Hallen.
Superweekenden er desværre aflyst af ukendt årsager. Medalje og kvalkampe spilles istedet ude i klubberne.